23948sdkhjf

Fritz Hansen satser internationalt

Efter flere lunkne år skal Fritz Hansen til at sætte fut under de udenlandske markeder. Det er i hvert fald ambitionen for den nye adm. direktør, udtaler han til Børsen.

53-årige Josef Kaiser fra Schweiz vil udbrede møbelbrandet til endnu flere lande, og de kommende tre år bliver der investeret store tocifrede millionbeløb for at trække den organiske vækst op.

- Organisationen er ret slank i flere af markederne, og nogle vil sige, at det er et ret tyndt lag smør, vi har smurt på brødet, men det vil ændre sig nu. Vi vil investere i lokale folk og give de lokale markeder styrken til at handle selv, siger han til mediet.

Desuden kommer B2B-salg til at fylde mere fremover, siger Josef Kaiser.

Josef Kaiser overtog for ti måneder siden topposten efter Jacob Holm, som havde siddet i over 20 år. Kaiser kommer fra den schweiziske møbelproducent Vitra, hvor han var ansat i 12 år, senest som øverste ansvarlig for salget og medlem af direktionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062